Hjerting-kanen (eller ”æ kårn”, som den hedder på vestjysk dialekt) har sin oprindelse langt fra Hjerting.

Links
https://en.wikipedia.org/wiki/Dory
https://www.christinedemerchant.com/boat-styles-dory.html

Videoer

En version af kanens vej til Hjerting er:
Bådtypen er oprindelig portugisisk og blev opdaget af skibstømrer Kresten Hunderup, der engang i 1860’erne tog hyre som tømmermand på store sejlskibe, der bragte ham vidt omkring. 
På en rejse til New Foundland så han den portugisiske bådtype Dory, som portugiserne havde med på deres skonnerter og brugte til langlinefiskeri efter torsk. Kresten Hunderup så mange fordele i båden, og da han gik i land i Hjerting, gik han i gang med at bygge efter sine optegnelser. Kanen fik stor betydning  gennem  fiskeriets storhedstid fra Hjerting, kanerne blev anvendt som landgangsbåde til de store kølbåde, de såkaldte Bakkebåde som lå på Hjerting red.

En anden version af kanens rejse til Hjerting beskrives således:
Fra Poul Holms “Hjerting et maritimt lokalsamfund midt i verden”. 
(med forfatterens venlige tilladelse)
[citat] Lambert Sørensen tillægges ofte æren for at have indført den amerikanske “dorry”, en pramtype, som lokalt er kendt som hjertingkaner. I Fiskeriberetningen 1894 læser man: “Da landingsforholdene ved Hjerting ere yderst vanskelige, byggede Lambert Sørensen efter amerikansk model de bekendte “Hjerting Kaner”, der ere fladbundede Baade med ringe Dybgaaende og stor Bæreevne.” Denne historie er også den, man normalt fortæller i dag.
Navnet “kane” brugtes tidligere om flade, lave pramme med et lille spejl over vandlinjen, som blev lavet af tømrersvendene på Fanø i deres fritid for egen regning og til brug i det nordlige Vadehav. Typen er endnu i brug i vore dage [1992 red.] bl.a. af fiskere ved Sneum Sluse. Hjertingkanen eller dorrien har en skydende stævn, høje sider og et smalt højt agterspejl. De er sejlførende.
I vort århundrede er de fleste kaner blevet bygget af karetmager Anders L. Jensen, kaldet æ hjuler, hjulmageren (f. 1872). Han oplyste til forfatteren Tobias Kragelund, at æren for hjertingkanerne tilkom en anden hjertingbo, Kristian Hunderup, som han havde lært bådebygningen af. Hunderup “havde i sine unge dage, ja i mange år sejlet på langfart med de store sejlskibe som skibstømrer, og som sådan havde han studeret skibs,- og bådbyggeri i al verdens byer. Den bedste båd,- og sejltype fandt han på New Foundland, og det var disse både, han byggede i Hjerting.
Det synes mærkeligt, at to samtidig levende personer kan tillægges æren for den samme indførelse, og specielt måske at Hunderup ikke protesterede over, at Lambert Sørensen blev tillagt æren. I dag er det imidlertid ikke muligt at komme til bunds i sagen. Man kunne eventuelt forlige de to udsagn ved at pege på, at begge personer havde erfaring fra Newfoundland og derfor kan have fået ideen hver for sig – eller måske sammen. Men vi ved det ikke.
Under alle omstændigheder kom hjertingkanerne til god nytte. Med de seks fod dybe bakkebåde måtte fiskerne ankre op langt fra land og havde derfor brug for sødygtige landgangsbåde. Kanerne var også fortrinlige til mindre sejllads i Ho Bugt i øvrigt, hvad især beboerne på Langli fik god brug for. [citat slut] 

I indeværende århundrede [2020 red] bliver hjertingkanerne så vidt vides kun bygget et sted, og det er på Hjerting Kanelaugs værft i storladen på Myrtuegård. 

 


Lauge Tjellesen, bådbygger fra Strandby ankom til Hjerting, og havde formentligt lært på et af de nye værfter på det ligeså nye Esbjerg havn. Vi ved at han arbejdede med Hjerting både og har bygget flere dæksbåde og et antal Kaner, deriblandt Laksen.

Æ’Hjuler (Anders Lund Jensen) overtog bådbyggeriet efter Kresten Hunderup i 1899, Hjulerne fortsatte bådbyggeriet gennem 3 generationer, indtil 1975.

Det siges at Tjellesen byggede grønne kaner og Æ’hjulers byggede hvide.

Claus Sørensen har fået bygget kaner både i Hjerting og Esbjerg til fiskeri og hvalfangst ved Grønland, og også på Langli byggede familien Sørensen såkaldte Langli-kaner.

Æ’ Hjuler udviklede op gennem 1960-70serne også bådtypen,  med mere oprette bord og bredere agterspejl som gjorde båden egnet til påhængsmotor. Hjerting Kanelaug ejer en enkelt kane af denne type. I øvrigt byggede Æ’hjuler et antal større kane på omkring 20 fod, med indenbords motor og en bakke fortil.